Andreas Borregaard

Part time teacher, Accordion
Andreas Borregaard

Andreas Borregaard er en internationalt efterspurgt musiker, der bevæger sig i et bredt musikalsk felt, hvor den nye kompositionsmusik ofte gør sig gældende. Han arbejder løbende med komponister fra det meste af Europa, og milepæle for 2017/18 i dette arbejde tæller bl.a. nye værker af Jennifer Walshe, Simon Steen-Andersen, Niels Rønsholdt, Maja S. K. Ratkje og Bent Sørensen.

I de seneste år har han endvidere specialiseret sig i musik fra barokken, og hans indspilning af J. S. Bachs "Goldbergvariationer" vil blive udgivet primo 2017.

I såvel solistisk virksomhed som i arbejdet med sine ensembler (Inviolata, MTQ, Stormglas) er Andreas Borregaard optaget af relationen mellem musiker og publikum. Flere af hans aktuelle projekter er udsprunget heraf og undersøger desuden samspillet mellem forskellige kunstarter.

Andreas Borregaard er uddannet fra DKDM med diplomuddannelse i 2006 og solistuddannelse i 2010 ved James Crabb samt et Postgraduate Diploma fra the Guildhall School of Music and Drama i London (ved James Johnstone, David Takeno m. fl.) i 2008. Han har siden 2014 studeret privat hos Mitzi Meyerson (cembaloprofessor, UdK, Berlin).

Læs mere om Andreas Borregaard:
www.andreasborregaard.com
https://soundcloud.com/andreas-borregaard
https://www.facebook.com/andreasborregaard/
https://www.instagram.com/a_borregaard/

Foto: Caroline Bittencourt