Anne Gry Haugland har en ph.d. fra Københavns Universitet med afhandlingen
Naturen i ånden – om naturfilosofien i Inger Christensens forfatterskab (2012)
. Hun har efterfølgende udført forskningsprojektet
Kunstens poetik – om refleksionsbegrebet i kunstnerisk udviklingsvirksomhed (2014-2016) i et samarbejde mellem DKDM og Københavns Universitet.
Anne Gry Haugland fungerer som KUV-rådgiver på DKDM, hvor hun arbejder med KUV på mange niveauer – fra undervisning i kritisk refleksion i ”Metodefag til refleksionsopgaven” på kandidatniveau, over projektudvikling og rådgivning af KUV-projekter på lærerniveau til rådgivning i forbindelse med udvikling af området på institutionelt niveau. Hun driver
KUV-Forum og er endvidere projektleder for forskningsprojektet
Kunst og læring. Anne Gry Haugland repræsenterer sammen med Eva Hess Thaysen DKDM i de kunstneriske uddannelsesinstitutioners
KUV-netværk.
Udvalgte udgivelser
• Anne Gry Haugland: ”Viden gennem kunst – om vidensbegrebet i kunstnerisk udviklingsvirksomhed”, bidrag til tidsskriftet
Passage 78, 2017
• Anne Gry Haugland: ”Distancens kunst – om refleksion og sommerfugleflugt i Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed”, i Marianne Stidsen og Anders Ehlers Dam (red.):
Distancens patos, UPress 2017
• Bine Bryndorf, Morten Zeuthen, Søren Rastogi og Anne Gry Haugland: "Kunstneren i spejlkabinettet", elektronisk udgivelse på DKDM's hjemmeside, 2017
• Anne Gry Haugland (red):
Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed – antologi 2016, DKDM 2016