Optagelsesprøver for almen musiklærer (AM)

Du kan vælge optagelsesprøven på flere niveauer på konservatoriet.

Optagelsesprøven består af følgende dele: 

Hovedfag

Ved udfyldelse af ansøgningsskemaet skal du aflevere en repertoireliste over de valgte værker, som vil blive fremført under optagelsesprøven. Hovedfagsprøven består af disse prøver: 

Del 1: Eget instrument/sang

  • en-to selvvalgt(e) opgave(r) på eget instrument. Ansøgeren medbringer selv eventuel akkompagnatør/andre medvirkende. Varighed 6-7 minutter.

Del 2: Sang og klaver

  1. Selvvalgt opgave: Et nodeskrevet klaverstykke (varighed ca. 2-3 min.) Hvis eget instrument er klaver, bortfalder denne opgave.
  2. Tilstillet opgave: En sang med dansk tekst synges uakkompagneret og udenad
  3. Tilstillet opgave: En sang med akkompagnement synges og spilles
  4. Tilstillet opgave: En kort trestemmig korsats spilles
  5. Sekunda vista-spil af et lettere klaverstykke (udleveres 30 min før din prøve)

De tilstillede opgaver (punkt 2-4)) sendes på mail én uge inden prøven.

Del 3: Formidlings-/indstuderingsprøve

En selvvalgt sang, korsats, sammenspilssats eller lignende indstuderes med eget elevhold. Elevholdet kan bestå af børn såvel som voksne. Hvis det ikke er muligt at fremskaffe eget elevhold, stiller konservatoriet et minikor SATB på ca. otte personer til rådighed. Varighed 10-12 minutter.

Del 4: Samtale

Prøven afsluttes med en kort samtale hvor ansøgeren fortæller om sine forventninger til uddannelsesforløbet, og hvor censorerne har mulighed for at stille spørgsmål.

Hovedfagsprøvens varighed er 50 minutter inkl. votering.

Karaktergivning

Der gives en samlet karakter for alle ovenstående prøver. Hovedfagsprøven er kun bestået, hvis ansøgeren mindst har opnået karakteren 02. Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag. Disse prøver er éns for samtlige bacheloruddannelser.

Vejledende, kollektiv prøve i bevægelse og koordination

Inden den individuelle hovedfagsprøve afholdes desuden en kollektiv prøve i bevægelse og koordination. I løbet af denne udfordres ansøgerne på deres koordineringsevne, pulsfornemmelse og periodesans. Denne prøve er kun vejledende, og der gives ingen karakter. Prøven varer ca. 15 minutter.

Generelle supplerende krav

Det er en forudsætning for optagelse, at ansøgeren behersker dansk såvel mundtligt som skriftligt og kan bruge sproget i en formidlingsmæssig sammenhæng. Der forudsættes et CEFR-niveau på B1 eller højere. Udenlandske ansøgere skal vedlægge dokumentation for deres danske sprogkundskaber. 

Hovedfagene på AM-kandidatuddannelsen er: musikpædagogik, korledelse, børnekorledelse, rytmisk ensembleledelse, klassisk ensembleledelse, instrumentalpædagogik/sangpædagogik og hørelærepædagogik.

Der vælges mindst to og maks. tre hovedfag. Såfremt den optagelsessøgende ønsker instrumentalpædagogik/sangpædagogik som et af sine hovedfag, kan der kun vælges yderligere ét andet hovedfag.

Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve og en række supplerende prøver. Du skal indlevere en repertoireliste over de valgte værker, som vil blive fremført under optagelsesprøven.

Hovedfagsprøve

Første del: Skriftlig prøve

Ansøgeren indsender 14 dage før den praktiske prøve en mindre rapport på fire-seks normalsider. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af den forestående undervisningsdemonstration, didaktiske overvejelser (metode og indhold) samt en kort beskrivelse af det til prøven anvendte elevhold (alderstrin, musikalske forudsætninger, m.m.).

Anden del: Prøve i musikpædagogik (60 minutter)

Ansøgeren gennemfører en undervisningsdemonstration med eget elevhold. Undervisningsdemonstrationen varer 45 minutter og skal minimum indeholde følgende elementer:

Med udgangspunkt i en for eleverne kendt sang/instrumental sats arbejdes med formidling og bevidstgørelse af et eller flere de musikalske grundelementer, puls, rytme, form, melodi, harmoni

  • Sangsituation hvor der arbejdes med vokalt med eleverne
  • Sammenspilssituation (evt. ved at ansøgeren selv akkompagnerer eleverne)
  • Påbegyndt indstudering af en for eleverne ukendt sang/instrumental sats
  • Prøven afsluttes med en opfølgende samtale mellem ansøgeren og censorerne. Varighed: 15 minutter

Herefter følger en pause på ca. 30 minutter.

Tredje del: Prøve i hovedinstrument (10 minutter)

  • Ansøgeren fremfører et selvvalgt program af 10 minutters varighed. I programmet skal indgå et sammespils- eller akkompagnementselement.
  • En prima vista opgave på eget instrument

Fjerde del: Prøve i sang og brugsklaver (15 minutter)

Ansøgeren synger tre selvvalgte sange, hvoraf mindst én skal være på dansk, mindst én udføres uakkompagneret, og mindst én udføres til eget akkompagnement. Varighed: ca. 10 minutter

Ansøgeren spiller på klaver tre tilstillede opgaver. Opgaverne sendes til ansøgeren på mail 48 timer før prøven. De tre opgaver er et enkelt klaverstykke, en becifringssats, der udføres som melodispil med becifring, samt en trestemmig korsats (SAB) noteret på tre systemer. Varighed: ca. 5 minutter

Karaktergivning

Prøven bedømmes med to særskilte karakterer: én karakter for første- og andenprøve samt én karakter for tredje- og fjerdeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer.

Prøven kan afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser om karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.

Generelle supplerende krav

Det er en forudsætning for optagelse, at ansøgeren behersker dansk såvel mundtligt som skriftligt og kan bruge sproget i en formidlingsmæssig sammenhæng. Der forudsættes et CEFR-niveau på B1 eller højere. Udenlandske ansøgere skal vedlægge dokumentation for deres danske sprogkundskaber. 

Der kan i uddannelsen være indeholdt et eller flere obligatoriske suppleringskurser (relateret til eks. musikpædagogik, korledelse, ensembleledelse). Den adgangsgivende uddannelse danner grundlag for, hvilke obligatoriske suppleringskurser der kræves bestået.