Optagelsesprøver for harpe

Du kan søge ind på DKDM's uddannelse for harpe på følgende niveauer:

Optagelsesprøven består af følgende dele: 

Hovedfag

Ved udfyldelse af ansøgningsskemaet skal du aflevere en repertoireliste over de valgte værker, som vil blive fremført under optagelsesprøven. Hovedfagsprøven består af disse tre typer prøver: 

1. Bundne/selvvalgte opgaver, etuder, skalaer

  • Samtlige skalaer og treklange i hele harpens omfang
  • Bochsa : Quarante Etudes Faciles, op. 318, 2. bog, en af følgende etuder: nr. 31, 37 eller 38
  • F. J. Naderman: Sonatine nr. 7 Prélude og 1. sats
  • En selvvalgt opgave af sværhedsgrad som f.eks. Sergiu Natra: Sonatina for harpe SKAL SPILLES UDENAD!

2. Tilstillet opgave

En tilstillet opgave sendes til ansøgerens e-mailadresse syv dage før optagelsesprøven. 

3. Prima vista-spil 

Du vil blive præsenteret for et stykke musik, der skal spilles prima vista. 

Hovedfagsprøvens varighed er inklusiv votering og stemning 40 min. 

Karaktergivning

Der gives tre særskilte karakterer. Én for hver af de ovenstående prøver. Den samlede hovedfagsprøve er kun bestået, hvis du mindst har opnået karakteren 02 i alle prøver. Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag. Disse prøver er ens for samtlige bacheloruddannelser.

Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve. 

Kravene til prøven gælder også for ansøgere, der i forvejen går på konservatoriet og ønsker at gå til kvoteprøve til kandidatuddannelsen.

Ansøgeren skal fremføre:

  • J. L. Dussek (1760- 1812): Sonate i c-mol: Allegro, Andantino, Rondo allegro
  • Marcel Tournier (1879-1951): Etude de Concert – Au Matin

Prøvens varighed maksimum 20 minutter (inkl. votering 30 min.)

Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer. Prøven kan afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser om karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.

Prøvens forløb, bedømmelse og indhold

Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder. Hvis du søger uddannelsesretningen solist kunstnerisk udviklingsvirksomhed eller solist med undervisningskompetence (videregående niveau), skal du efterfølgende til en tredjerunde i din valgte uddannelsesretning.

Læs mere om de forskellige uddannelsesretninger og indholdet af prøverne her.

1. rundeVideo

1. runde består af en videoindspilning, hvor du spiller dit valgte repertoire til 1. runde. Videoindspilningen skal uploades i ansøgningsskemaet.
Du kan finde repertoirekravene nedenfor.

Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde. 
Du får resultatet af 1. runde på mail medio maj.

1. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor med bestået/ikke bestået

Krav til videoindspilningen

  • Indspilningen af hele 1. runde skal være one-take. Du må gerne tage en tår vand eller holde en kort pause mellem stykkerne – ligesom hvis du havde været til en fysisk optagelsesprøve.
  • Indspilningen skal være uredigeret.
  • Indspilningen må maksimalt være seks måneder gammel.
  • Hvis værket normalt spilles med akkompagnement, skal det indspilles med akkompagnatør.

Anbefalinger til videoindspilningen

2. runde – Fysisk på DKDM

2. runde afholdes fysisk på DKDM i perioden medio maj til ultimo juni. Består du 1. runde, bliver du indkaldt til 2. runde.

Du kan finde en oversigtsplan over datoer for 2. runde i slutniningen af marts her på DKDM’s hjemmeside under ”Datoer for optagelsesprøverne”.

I 2. runde skal du fremføre et program af 30 minutters varighed. Du kan finde repertoirekravene nedenfor.

Runden afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser omkring karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.

2. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor efter 7-trinsskalaen. 

Repertoire

Første runde

  • G. F. Handel: Koncert i B-dur (valgfri version og kadence, ikke Grandjany)
  • Hindemith: Sonate (1939)
  • Gabriel Pierné: Impromptu Caprice

Anden runde

Du skal opgive et program på ca. 50 minutter, som skal indeholde værker fra mindst fire stilperioder, hvoraf mindst ét skal være skrevet efter 1945.

De interne censorer vælger heraf 30 minutters musik, som bliver sendt til din e-mailadresse ugedagen inden optagelsesprøvens første runde.

Eksempler på værker til anden runde:

  • C. Ph. E. Bach: Sonate for harpe
  • M. Glinka: Variationer over et tema af Mozart, Es-dur (1822)
  • L. Spohr: En Fantasi
  • G. Fauré: Impromptu, op. 86
  • J. Jersild: Fantasia e Canto effettuoso af Libro d'arpa 2 eller Pezzo elegiaco (1968)
  • Cl. Debussy: Sonate for fløjte, bratsch og harpe (1915)
  • Cl. Debussy: 2 Dances pour harpe chromatique (1904)
  • B. Britten: Suite for harpe, op. 83